Boligindretning

Ikke kun for syns skøn

Tilbage

Titel: Pensler skal der til når vi skal male

Kategori: Boligindretning - Vedligeholdelse - Maling - Pensler

Beskrivelse: Her på KREATIT.DK finder du gode råd til det at male med pensler.

 

Inden du går i gangPensler

Inden du går igang med at male så er der lige en ting, som du ALTID bør huske på. 

Når du åber for malerbøtten, så bør du starte med at tørre kanten på malerbøtten. Det gør du med en tør pensel eller en fugtig klud. Det skulle jo nødig falde skidt og møg ned i malingen. 

Det næste du bør gøre er, at tage en træpind og lige bland malingen omhyggeligt med nogle cirklende bevægelser. Så er vi sikker på at der ikke under malearbejdet kan opstå farvenuancer. 

Brug af pensler

Før du tager en ny pensel i brug, så skal du lige huske at fjerne løse hår ved at stryge den hurtigt frem og tilbage i din håndflade. 

Start med at dyppe penslen ned i spanden med maling, indtil en tredjedel eller halvdelen af hårene er dækket. Fjern overskyende maling ved at duppe penslen mod spandens inderside. 

DU MÅ ENDELIG IKKE SKRABE PENSLEN MOD BØTTENS KANT. Hvis du gør det, trækker det hårene ud af penslen. De vil da drysse ned i malingen, og malerbøttens kant bliver klæbrig. Når vi så lukker malerbøtten til for natten, så kan vi næste dag have problemer med at åbne låget. Malingen er tørret og du kan så bruge tid på igen at rense malerspanden inden start. 

I stedet for kan du binde en snor over malerbøttens top, og bruge den til at tage det overskydende maling af med. 

Du kan være fristet af at komme rigtig meget maling på penslen, for at undgå at skulle dyppe ned efter maling alt for mange gange. GØR DET IKKE. Du risikere at malingen drypper og dermed "maler" det du ikke skal male. Det kan også være svært at få malingen til at se pænt ud. Dryppene kan også løbe ned ad det vi skal til at male. Det når måske at tøre og du risikere at kunne se at malingen er løbet.

Anvendelse af pensler

10-12,5 cm brede flade pensler - til vægge

2,5 - 5 cm brede flade pensler - til fint malerarbejde.

5 - 7 cm brede flade pensler - til maling langs væggenes øvre kanter. 

2,5 cm brede flade eller runde pensler - til vindueskarme

 

Siden er opdateret den 11-08-2023