Titel: Bøf i folie
Kategori: Mad og drikke - Madopskrifter - Hovedretter - Bøf i folie
Beskrivelse: Her på Kreatit.dk finder du en opskrift på bøf i folie.
Ingredienser
600 g Oksekød hakket ca. 8-12%
1 stk. løg
1 stk. rød eller grøn peber evt. begge dele
250 g champignoner
2 stk. tomater
1 ds majs
lidt salt og peber
lidt smør
Fremgangsmåde
1. Form oksekødet til 4 bøffer.
2. Brun dem ganske kort i lidt fedtstof på en pande.
3. Tænd ovnen på 200 grader
4. Pil løget og skær det i tynde ringe. Skær peberfrugt op i små tern og champignon i skiver.
5. Svits det i lidt fedstof på en pande.
6. Klip eller riv 4 stykker alufolie og læg først 1 bøf på midten. Luk nu folien sammen omkring bøffen, men sørg for at der er åben til de øvrige ingredienser.
7. Start med at komme salt og peber på bøfferne. Dernæst tilsættes de svitsede løg, peberfrugt og champignon. Husk at fordele det så alle får, medmindre, at der er familiemedlemmer som ikke ønsker det.
8. Fordel nu 2 skiver tomater på hver bøf
9. Slut evt. med majs nogenlunde ligeligt fordelt på bøffene. Ikke for mange, da de er ganske søde i smagen. Børn vil måske gerne have flere end de voksne.
10. Sidst men ikke mindst en lille klat smør eller fedtstof på alle bøf. (for at undgå at de bliver tørre).
11. Pak nu bøffene sammen. Husk at hvis du har en bøf der er anderledes. Det kan være uden eks. løg eller ekstra mange majs, så kan du stikke en tandstik ned i bøffen. Da skal du pakke foliebøffen ind så tandstikken stikker op. Hvis du har 2 voksne og 2 børne modeller, vil jeg foreslå, at du tager og maler toppen af tandstikke med rød frugtfarve for voksne og grøn for børn. Pak bøffene ind så tandstikkerne kan ses.
12.Bages i ovnen ved 200 grader i 10-15 min.