Mad og drikke

Mad og drikke ellers dur helten ikke

Tilbage

Titel: Her er opskriften på hjemmelavet mayonnaise.

Kategori: Mad og drikke - Tilbehør - Dressing - Mayonnaise

Beskrivelse: Søger du en opskrift på hjemmelavet mayonnaise? Du kan finde opskriften her på Kreatit.dk.

 

Ingredienser

1 æggeblomme
½ tsk. Dijonsennep
lidt salt og peber
ca. 1,5 dl smagsneutral olie (solsikkerolie eller rapseolie). Husk det er vigtigt ikke at måle olien op. 
Smag til med citronsaft.
 

Fremgangsmåde

1.Start med at vaske fingerne rigtigt godt. 
2. Sortere æggeblommen fra æggehviden og kom den i en skål. Jeg bruger mine hænder. Det vil sige at en hjælper slår ægget ud i mine fingre og dermed forsvinder æggehviderne ganske langsomt væk fra æggeblommen. 
3. Tilsæt dijonsennep, citronsaft, salt og peber.
4. Rør det sammen til en ensartet farve.
5. Tilsæt nu tilsidst olien i lidt ad gangen direkte fra flasken. Bedst med en lille tynd stråle. Hvis olien kommes i for hurtigt kan mayonnaisen skille. Det kræver at være 2, som kan skiftes til at røre og komme olien i. 
6. Forsæt med at komme olie i stille og roligt indtil mayonnaisen har den rigtige tykkelse. Det vil sige at den kan hænge fast på piskeriset, når denne løftes op af skålen. 
 

Tips! 

Hvis du er alene om at lave mayonnaise, så kan du bruge stavblenderen til at blande det sammen med. Husk da stadig at tilsætte olien lidt af gangen. 
 

Opbevaring

Hjemmelavet mayonnaise opbevares bedst i glasbeholdere i køleskabet. 
 

Link

Hjemmelavet Aioli
 

Siden er opdateret den 26-12-2022