Tilbage

Titel: Barok byggestil fra år 1600- til 1740-tallet

Kategori: Oplevelser - Arkitektur - Byggestil - Barok år 1600-1740

Beskrivelse: Barokstilen i enevældens første arkitektoniske manifestationer kaldes for barok. Byggestil fra år 1600-1740-tallet.

Den havde udviklet sig i Rom årtier forinden i frotsættelse af renæssancen ved en forskydning af vægten fra et additivt til et integrerert, helhedssøgende kopositionsprincip.

Barokkens arkitektur er dramatisk, farverig og fuld af bevægelse. Renæssancens plane flader og lige linier forsvinder og erstattes af buede, bevægelige linjer og flader, samt fremspringende eller tilbagetrukne bygningsdele. Søjlerne strækker sig over flere etager og får der for uden mere fylde. Der er også en tendens til at hele søjler bliver mere fritstående i stedet for at være en del af muren som såkaldt halvsøjler.

 

Barokkens særlige kendetegn

Barokkens særlige kendetegn er blandt andet

• symmetri
• orden
• dybde
• spændstighed 
• stabilitet.

Stilperioden er en videreudvikling af renæssancens antikke former med link tilbage til renæssance, forstærket med perspektivefffekter og stærkt følelsesbetonede virkemidler.
Stilen er

• overdådig,
• pompøs og
• undertiden overlæsset

Stilen er i Danmark mere "behersket" i forhold til den italienske byggestil med

• gennemgående pilastre
• kraftige gesimser
• afvalmede tage
• mønstermurværk.

I barokken etableredes adskillige løgspir på kirketårnene - adskillige i Jylland. Den karakteristiske dobbelt-krumme løgformede underdel af spiret er udformet så tilslutning sker til toppen af et (ofte forekommende) kvadratisk tårn.

Man begyndte at fremhæve enkelte dele af arkitekturen, det kan f.eks. være vinduer, gesimser eller dele af murene. For at skabe bevægelse i bygningen formede man murfladerne i konvekse og konkave former. Kontrasten mellem forsellige former mellem lys og skygge spillede en stor rolle, når man byggede.

Forkrøppede med ører
Alternativt ses også gesimsafslutninger fra denne tidsepoke, hvor disse har været forkrøppede ved kviste og gavle med ører på disse.

Husene havde én etage
I modsætning til kravene for storby-husene med to- eller treetages huse, var husene i én etage. Det er tænkeligt, at man ville understrege en provinsiel karakter med dette valg.

Adgang til gavlkvist
Til det ovenliggende kvistrum var der adgang via en udvendig spindeltrappe i gården.

Vinduerne
Vinduerne flugtede i højde og var med ens afstand.

Grundmurede eller bindingsværk
Husene kunne opføres grundmurede eller med bindingsværk, dog skulle gavlmurene mod nabo være grundmur.

Planløsningen
Indvendigt var planen udformet med en længde- og en tværskillevæg, så der herved fremkom 4 rum med 2 stuer mod gaden og køkken og sengekammer mod gården.
Rækker af disse praktiske små huse ville skabe regelrette og ordnede gaderum, helt i overensstemmelse med barokkens idealer.