Titel: Førstehjælp til de mange ture vi tager på
Kategori: Oplevelser - Ture - Førstehjælp
Beskrivelse: Vi kommer kørende der ude i trafikken og pludselig sker der en ulykke foran os - hvad gør vi.
Førstehjælpens 4 hovedpunkter er som følger:
- Stands ulykken
- Giv livreddende førstehjælp
- Tilkald den nødvendige hjælp
- Giv almindelig førstehjælp
I tilfælde du er alene eller den første som kommer til ulykkesstedet er det vigtigt at du starter med førstehjælpens 1. af de 4 hovedpunkter. Hvis du undervejs med trekanten kan være heldig at møde en hjælpsom trafikant, kan du bede ham eller hende om at tage at yde livreddende førstehjælp til de tilskadekommende personer.
1. Stands ulykken
Du standser bedst ulykken ved at advare de øvrige trafikanter om, at der er sket en ulykke.
- Sluk motoren og tænd havariblinket.
- Sæt advarseltrekanten op bagved bilen. 50 m bag bilen på en almindelig vej og 100 m bagved bilen i nødsporet på en motorvej.
- Gør pulverslukkeren klar i tilfælde ulykkes bilen eller bilerne bryder i brænd.
- Stil dig i vejkanten og vift med armene, hvis alle trafikkanter skal advares inden advarelstrekanten er blevet stillet.
- Pas nu også på dig selv når du bevæger dig de 50-100 m bag bilen. Det vil være godt med en reflexvest.
- Stop eventuelle personer som kan være gået i chock og bevæger sig rundt på kørebanen eller vejen.
- Flyt eventuelt den tilskadekommende, hvis du enten ikke kan gøre ulykkestedet sikkeret eller hvis den tilskadekommende er bevidsløs og ikke trækker vejret normalt.
- vær opmærksom på at hvis der ingen fare er og personen trækker vejret normalt, skal vedkommende blive siddende, men check vedkommende flere gange for ikke at han/hun´s tilstand bliver forværret.
2. Giv livreddende førstehjælp
Check alle tilskadekommende personer og find den eller de som eventuelt er mest tilskadekommen. Det er også vigtigt at kunne fortælle alarm 112 hvor mange tilskadekommende peroner der er og gerne deres tilstand.
Er en person bevidstløs:
- Start med at flytte den eller de tilskadekommende ud af ulykkesbilen.
- Tilkald hjælp og undersøg om han eller hun trækker vejret normalt.
- Bøj hans eller hendes hoved forsigtigt tilbage og løft hans eller hendes hage.
- Se om brystkassen hæver sig, lyt til åndedrættet og føl om du kan mærke hans eller hendes ånde på din kind.
- Ved unormalt åndedræt, skal du ringe 112 og herefter begynde med:
Hjerte-lunge-Redning eller hjertemassage og kunstigt åndedræt
- Tryk først 30 gange med håndroden midt på brystkassen. Tryk så hårdt, at du trykker brystkassen 5 cm ned. Du skal trykke 30 gange på ca. 20 sek.
- Herefter skal du give 2 korte pust i den bevidstløses mund. Når du blæser luft ind, skal du huske at løfte hans eller hendes hage og bøje hovedet bagover for at skabe fri luftvej.
- Forsæt skiftevis med 30 tryk og 2 pust indtil ambulancen kommer.
3. Tilkald den nødvendige hjælp
Når du ringer 112 skal du fortælle:
- Hvor ulykken er sket. Kantmærker og vejskite kan hjælpe.
- Hvad der er sket.
- Hvor mange der er kommet til skade og gerne deres tilstand.
- Hvor du ringer fra.
4. Giv almindelig førstehjælp
Sådan yder du almindelig førstehjælp:
- Støt knoglebrud.
- Køl eventuelle brandsår med masser af køligt vand.
- Forbind mindre sår. Benyt evt. ting fra en førstehjælpstaske.
- Beskyt den tilskadekommende mod kulde, stærk varme og regn. Kan føre til chok.
- Hold hele tiden øje med, om den tilskadekommende tilstand forbliver stabil eller forværres.
- Giv psykisk førsthjælp ved at tale beroligende til den tilskadekomne og andre, som enten er kede af det eller bange.
- Sørg for plads, så ambulancefolkene kan komme frem.
- Fortæl ambulancefolkene, hvad der er sket og hvilken førstehjælp der er ydet.