Gotisk byggestil år 1150- til 1525-tallet
Den gotiske spidsbue byggestil blev udviklet i Frankig omkring år 1150-tallet og tillod en uset slankhed i de bærende konstruktioner. De gotiske kirker blev højere og lettere end de romanske kirker.
Beskrivelse og kendetegn
I forbindelse med hvælvslagning kunne rundbuen kun fremstille kvadratiske bygningsmoduler, hvilket overførte store sidetryk til ydermurene og satte grænser for størrelsen af vinduerne. Dette var et stort problem. Løsningen kom ved den gotiske spidsbue byggestils indførelse.
Den gotiske kirke skulle give den besøgende en større religiøs oplevelse end den romaske kirke kunne. Der skulle mere lys ind i rummet, eftersom lys ansås for et gudeligt symbol. Det krævede større vinduer, højere vægge og i det hele taget større kirkerum, som igen krævede en anden byggeteknik. Løsningen var opadstræbende former som spidsbuede vinduer, krydshvælvinger som var stærkere end de romanske tøndehvælvinger samt udvendige stræbepiller (en slags støttesøjler), som skulle støtte de forholdsvis tynde vægge. Derved kunne man bygge højere end før, bl.a. domkirker og katedraler med høje slanke tårne.
Gotikken blev udviklet i Frankrig i midten af 1100-tallet og tillod en hidtil uset slankhed i de bærende konstruktioner. Anvendelsen af teglsten var en næsten nødvendighed, for at de gotiske kirker kunne blive højere og lettere end de romanske.
Først 50 år senere kunne vi se at den Gotiske byggestil var kommet til Danmark.
Den gotiske byggestl kaldes for spidsbuestil. Byggestillen er mest fremtrædende i kirkebyggeriet.
Den gotiske kirke skulle give den besøgende en større religiøs oplevelse end den romanske kirke, fordi der kunne trænge mere lys ind i rummet. Lyset ansås for et gudeligt symbol.
For at få mere lys i i rummet krævede det større vinduer, højere vægge og i det hele taget et større kirkerum.
Løsningen blev opadstræbende former som spidsbuede vinduespartier i stedet for de romanske rundbue vinduespartier.
For at kunne bygge højere og større fandt akitekterne på at det bygge krydshvælvinger som var noget stærkere i konstruktionen end de romasnke tøndehvælvinger samt udvendige stræbepiller (en form for støttesøjler), som skulle støtte de noget tyndere vægge.
Nu var de i stand til at bygge højere domkirker og katedragler med høje slanke tårne.
Ændringer og tilbygninger af kirkens form
Gotikkens kendetegn var opførelsen af tårne, våbenhuse og sakristier (det som i dag anvendes ofte som præsteværelse). Et rum ved siden af koret, ofte på nordsiden, til meseklæder og øvrige brugsgenstande
