Titel: Lanbrugets historie i Danmark
Kategori: Oplevelser - Arkitektur - Landbruget
Beskrivelse: Her kan du danne et overblik over dansk landbrugets historie.
Oprindelse:
Landbruget opstod for ca. 12.000 år siden uafhængigt af hinanden på flere steder i verden; I mellemøsten, det ordlige Kina, det sydlige Mexico og Peru. Der blev udnyttede dyrkningen af forskellige afgrøder på disse forskellige steder, og det medførte, at hver kulturkreds kunne sprede de fremdyrkede afgrøder til nye markeder, efterhånden som der opstod handelsnetværk. I mellemøsten og Europ blev hveden den vigtigste afgrøde, i Asien dyrkede de ris og hirse, og i Amerika satsede de på majs, kassava, bønner og kartofler. Landrbuget gav overskud, som både forøgede folketallet og skabte baggrunden for de første bystater.
Da landbruget gav et overskud, kunne de bytte dette overskud mod andre varer. Denne byttehandel medførte, at nogle mennesker kunne forsørges å en anden måde ende ved at være langbruger eller f.eks. ved håndværk. Overskuddet blev også brugt til at bekoste de fælles nødvendigheder som forsvarsanlæg, templer, vandingsanlæg. Derudover førte det også til specialisering og lagdeling i samfundet. Nogle blev dygtige til at dyrke og høste afgrøderne andre til at omdanne korn til mel og bage brød.
Landbruget begyndte at spredte sig omkring 5.000 år f.Kr. i et bælte, som strækker sig mellem Grækenland og Iran. Der opdagede de næringsrige, vilde kornsorter (stamformerne for nutidens rug, hved og byg), hvis korn kunne høstes og anvendes til noget spiseligt. Indsamlinge af korn krævet nye redskaber: Segl og til opbevaring keramik. For at kunne male kornet til mel krævedes det en kværn. Når der tilplantede markstykker, så forudsatte det, at marken blev indhegnet for at holde både de vilde og tamme dyr væk.