Tilbage

Titel: Romansk byggestil år 1050- til 1250-tallet

 

Fra denne tid ser man kirkebyggeriet blomstre i Danmark. En salskirke bestående af et rektangulært skib og et smallere kvadratisk eller rektangulært kor.

 

Den romanske byggestil har hentet som navnet lyder både navn og inspiration fra den romersk byggestil. Stillen bliver også kaldt rundbuestil. De første kirker i Danmark er opført i romansk byggestil.

Kirkerne er typisk bygget i natursten eller - fra midten af 1100-tallet af teglsten.  

Beskrivelse og særlige kendetegn
Fra denne tid ser man kirkebyggeriet blomstre i Danmark. 1100-tallets sognekirke i enklest form: en salskirke bestående af et rektangulært skib og et smallere kvadratisk eller rektangulært kor. Således så også de første trækirker ud.

Man ser også kirker bygget op af granitkvadre på en skråkantsokkel, og kvadrene er omhyggeligt tildannet med en spidshammer, så højden er nogenlunde ens, mens bredden varierer.

I Danmark om tegl og den sydfra inspirerede rundbuestil vi kalder romansk. Stilen er knyttet til antikkens romerske arkitektur med rundbuestik over døre og vinduer og tøndehvælv som bærende konstruktivt element.

Pas på at du ikke kommer til at forveksle med den Gotiske spidsbuestil. 

Generelt kan vi sige at den romanske stil - ud over de rundbuede murgennembrud - er præget af tunge, vandrette bygningsdele, hvor gotikken er lodret i sit præg.

I starten var typisk de romanske kirker simple langhuse. Serere blev formen 3-delt. Den første del, den firkantede, rektangulære langhus, kaldes for skibet, fordi det relatere til Noas ark som frelser mennesker fra fortabelse.

Den anden del, er som regel smallere og lavere og bliver kaldt for koret. Det var her munkene stod og sang vekselsang.

Den sidste del kaldes for apsis, som er en endnu smallere og lavere tilbygning. 

 

Kendetegn

En romansk bygning giver et massivt og tungt indtryk med

• tykke vægge i natursten,
• kampsten
• mursten
• munkesten
• få smalle vinduer.

Man kender den romanske stil på

• rundbuen
• hvælvingerne
• de geometiske mønstre.
• Dør og vinduesåbninger er som regel rundbuede foroven.
   

Kirkeloft og hvælv
Den romanske landsbykirke havde oprindelig bjælkeloft, mens apsis var dækket med en halvkuppel.
I større kirker var skibet ofte med fladt loft, hvor sideskibe, kor og apsis var overhvælvede (undertiden også tværskib).

 

Eksempel på loft og hvælv
Det gennemskårne indre viser opbygningen. Hovedskibets arkader, skiftevis søjler og piller, bærer højkirkevæggen med åbninger, triforier ind til galleriet over sideskibene. Korsskæringen har kuppel, koret og sideskibene krydshvælv. Resten af kirken har fladt loft. Under koret forefindes en krypt.

Tøndehvælv og romansk krydshvælv
Forneden på tegningen er vist et tøndehvælv og et romansk krydshvælv. Sidstnævnte består af to tøndehvælv, der krydser hinanden og kan kun anvendes over en kvadratisk flade.

Småkirker uden bestemt sokkeludformning
Ydermurens nederste del, murfoden, er for flertallet af småkirkernes vedkommende uden bestemt udformning. Der bygges direkte på et lag svære sten, syldsten, som ofte er synlige over jorden.

Kirker med forarbejdede sokler
Mange, særlig af kvadderstenskirkerne, har dog en særlig sokkel, hvis overkant enten blot er skråt afskåret eller forarbejdet i svungne profiler. To sokler over hinanden, dobbeltsokkel, og rigere profilformer træffer man fortrinsvis på kor og apsis. Sokkelprofilerne formes ofte efter forbilledet af landsdelens domkirke.

Mure og forarbejdning
De tykke mure var opført som to skaller, hvorimellem der var udstødt en mørtelmasse.

Granit som ukløvede marksten
Granit var det primære byggemateriale i tiden 1050-1150, som ukløvede marksten, kløvede og tilhuggede marksten eller som brudte, behugne sten.
Granit vil i mange tilfælde stamme fra Bornholm, men kan også være importeret fra Sverige, Tyskland, Belgien etc.

Prydninger på murværk
Apsis med prydninger
Apsis er ofte prydet med liséner eller halvsøjler med tilhørende baser og kapitæler.
Rundt omkring på murene kan stenmesteren have anbragt fantasifulde menneske- og dyrefremstillinger. Senere anvendes planteornamentik til prydning.

Sokler og gesimser
Sokler, undertiden også gesimser er fint profilerede.

Friser på facader
Efterhånden var karnisgesims (m. hulkel og rundstav i S-profil), savskifte, rundbuefrise og dobbeltkrydsende rundbuefrise en anvendt prydning af facader.

Hvidkalkede blændinger mv.
I almindelighed var vinduessmige og bunden i blændinger og rundbuefriser hvidkalkede.

Romanske kirkers vinduer og rudeglas

Vinduerne var små - undertiden kun mod syd
I romansk tid var det således almindeligt, at kirken kun havde meget små højtsiddende vinduer i skibet, undertiden endda alene på sydsiden. Ud over dette var der et østvendt vindue i koret, ofte af ganske beskeden størrelse.

Dobbelt smiget med rundbue
Det romanske vindue er så at sige altid dobbelt smiget (ind- og udv. smig) og overdækket med en rundbue, der i småkirkerne som oftest er udhugget i én sten.

Glasmalerier i egetræsramme
Vinduesåbningerne er ganske smalle og udgør 1/3 eller 1/4 af højden. Det har ikke været ualmindeligt at indsætte glasmalerier i en egetræsramme i selve lysåbningen. Der er siden påvist rester heraf.

Dæmpet lys
Fra den tidligere middelalder (udlandet) er det kendt med stærkfarvet dæmpet lys, som stiler ind gennem de få vinduers prægtige glasmosaikker.