Titel: Romansk byggematerialer

Kategori: Oplevelser - Arkitektur - Romansk byggematerialer

Beskfrivelse: Romansk byggemateriler  i form af teglsten, var der dengang tale om munkesten eller frådsten.

Natursten anvendes stadig

Det skal bemærkes, at man fortsætter med at bygge kirker af natursten i den romanske periode. 11% af de (rigs-) danske kirker er opført af teglsten.
Frådsten eller kildekalk er en porøs kalksten, som er dannet ved kilder med et højt indhold af "bikarbonat" eller Ca(HCO3)2. Når vandet kommer op i fri luft, damper CO2 væk, og tilbage bliver vand og kalk.1 Det sidste er uopløseligt og aflejres som frådsten. I frisk og våd tilstand er stenen let at forarbejde, men når den bliver tør er den hård og vejrbestandig.
 
Frådsten blev også brugt til fremstilling af mørtel
 
Størrelse på mursten
Middelalderlige mursten (munkesten) måler 25-30 x 11-15 x 7-10 cm. Fra o. 1600 blev murstenene mindre. Den tyndeste variant er 1700- og 1800'ernes Flensborgsten, der kun er ca. 3 cm tyk og i reglen gul. Nutidens normalmål på mursten er: 23 x 11 x 5,5 cm.

Marksten til kvadre
Jyder og fynboer forarbejdede markstenen til omhyggelige kvadre. Sjællænderne anvendte stenen i sin (kløvede) form - dog blev den tildannet ved hjørner og i vindues- og døråbninger.
Jylland fra det sydligste Sønderjylland var kvadderstens kirkernes område, næsten 800 i alt (kvaddersten = råt tilhugget bygningssten). De svære mure er cirka 1 m i tykkelse.

Tuf og frådsten
Sideløbende anvendtes tuf (Ribe Domkirke) eller frådsten, hvilket kunne bearbejdes med kendt tømrerværktøj. Frådsten (kildekalk) blev også udvundet herhjemme omkring fx Roskilde.
Tuf er en grå-gul vulkansk stenart, der udelukkende importeres og udelukkende blev anvendt syd og nord for samt i selve Ribe.
Frådsten (kildekalk) er en gullig-hvid stenart, som blev anvendt omkring Roskilde, i Odense og i Østjylland. Den afsættes omkring kilders udspring og brydes i Danmark (Frådsten: Tveje Merløse Kirke syd for Holbæk hvad angår skibets øvre del og tårnene).