Titel: Arkitektoniske Tidslinje - overblik over Danmarks tidslinje
Kategori: Oplevelser - Arkitektur - Tidslinie
Beskrivelse: Her finder du et overblik over den Arkitektoniske tidslinje i kronologis rækkefølge for Danmarks historie.
Jægerstenalder (13.000 - 4.000 f.v.t)
Tidligst var her mennesker - neandertalere. Mammutterne færdes her til for 13200 år siden.
Efter isens afsmeltning omkring 13.000 f.v.t. indvandrede rensdyrjægere af den moderne race fra kontinentet med de såkaldte Hamburg - og Federmesser- kulturer, senere Bromme- og Ahrensburg-kulturer, til det åbne landskab mod nord.
Stigninger i temperaturen betød at istidens gletsjere trak sig tilbage og tundraen rykkede ned på ny.
Ved Slotseng i Sønderjylland er der for nylig et dødishul med knogler fra mange rensdyr udgravet.
Jægerne var afhængige af jagtdyrerne, derfor brugte de mobile bopladser. De skulle nemlig kunne flytte med og følge efterne vildtets vandringer.
12.000 f. kr Senglacial Tid - ældre stenalder
Ældre stenalder med de første jægere. Danmark er i efter sidste istid, hvor isen havde trukket sig tilbage, men landet er stadig dækket af tundre. Ordet tundra stammer fra det kola-samiske ord tundar (som norsamisk duottar = skovløst fjeld), der blev optaget i russisk som tundra go derfra spredt ud i verden. Frostperiode varer mellem 9 og 10 måneder i den frotfrie periode forbliver råjorden i den tilstand, der hedder permafrost. I modsætnig til skovtundraen, som er udbredt langs polarområdets sydgrænse. Her findes der ingen større planter i den egentlige tundra. Her findes der et rigt variende plantesamfund med mosser, laver, bregner, stauder og dværgbuske.
Store pattedyr som ren, moskusokser, bjørne, ulve og polarræve præger dyrelivet.
9.300 f.kr. f. Kr. Isens afsmeltning er tilendebragt. - Tidlig Maglemosetid ( 9.000 - 7.800 f. kr)
Fastlandstid med Maglemosekulturens Jægere og fiskere og samlerfolk.
Jægere i vintermånederne på de store kød- og pelsedyr samt sæler. Om foråret januar-februar sælerne på stranden, der var let tilgængelige i forbindelse med ungernes fødsel.
Foråret trækfugle og træk af grønlandssæler.
I sommermånederne fiskeri og indsamling af bær og nødder givet fødemuligheder.
Efteråret fornyede jagtmuligheder for fugletræk og ungdyr.
Dyrvildt! Urokser, bison, elg, vildhest
Fugle! Traner og viber
Heden med opvækst af fyr og birk.
7. 000 f.Kr. Atlantisk tid - Mellemste Maglemosetid (7.800-700 f. Kr)
Alantisk tid med kongemosekultur og Ertebøllekultur. Stadig udpræget jæger- og samlerfolk.
Jægerene jagtede urokser, elg, kronhjort, rådyr, vildsvin, bjørne, grævling, ræv, skovmår, ilder, bæver, vildkat, egern, hare og pindsvin. Blandt fuglene lom, lappedykker, skarv, hejre, rørdum, stork, svaner, gæs, ænder, skalleslugere, ørne, glenter, våger, vadefugle, måger, spætter, krager, tjur og traner. Fiskerne har fanget Gedde, dels med krog og fiskespyd. Hasselnødder i store mængder.
Tamdyr - Hunde
Dyreliv! Urorkser, elg, kronhjort, rådyr, vildsvin, grævling, vildkat, los, ræv, ilder
Fugle! Skallesluger, lappedykker, blishøne, hejre, trane, vibe
6.500 f.Kr. Atlantisk tid - Sene Maglemosetid (7.000 - 6.400 f. Kr)
I kraft af at klimaet blev varmere og fugtigere skete der en forandring i urskoven. Småbladet lind blev domminerende og på det botaniske henseende betegnes tide for Ældre Lindetid. Kraftig havstigning, fra ca. 27 m til ca. 9 m under nuværende havoverflade. Havet trængte frem til Østersøen dels gennem storebæltsrenden, dels gennem Øresund, hvorved Østersøern blev mere salt. På kort tid blev det sydskandinaviske område forvandlet til et ø- og fjordområde.Bivirkningen af denne udvikling var, at i takt med udryddelse af uroksen på øerne forsvandt de senere år herfra, da deres muligheder for fornyet indvandring var afskåret, derimod overlevede uroksen indtil videre i Jylland.
Det indebar en ændrede levevilkår, at måtte omstille deres tilværelse; fra at kunne leve af, hvad urskoven kunne skaffe dem, måtte de nu tage hensyn til havets nærværelse på godt og ondt. Havets muligheder for jagt af havpattedyr, havfugle og fisk samt muligheden for at samle muslinger. I Kalø Vig - nordøst for Aarhus, dateret til 6.400 f.Kr er der fundet rester af fiskegærde. Fiskegærde er en fangsmetode til at med stolper og net til at lede fiskene ind i en blindgyde af en ruselignende fangsnet.
Dyreliv! Urorkser, elg, kronhjort, rådyr, vildsvin, grævling, vildkat, los, ræv, ilder
Fugle! Skallesluger, lappedykker, blishøne, hejre, trane, vibe
Kongemosekulturen (6.400 - 5.400 f.K.t)
Kongemosekultur er benævelsen på den skov- og kystjægerkultur, der i mellemste del af jægerstenalderen udøvede i det sydlige Skandinavien. Som følgevirkning af stigende havniveau blev skovene mindre og havområderne større og denne udviklinge fremmee en omlægning af livsformen i retning mod forøget havjagt.
Tidlig kongemosetid (6.400 - 6.000 f.Kr)
Mellemste kongemosetid (6.000 - 5.700 f.Kr)
Sen kongemosetid (5.700 - 5.400 f.Kr)
Ertebøllekulturen (Ca. 5.400 - 3.900 f. Kr)
Tidligere Ertebøllekultur (Ca. 5.400 - 4.800 f. kr)
Mellemste Ertebøllekultur (Ca. 4.800 - 4.300 f. kr)
Sen Ertebøllekultur (Ca. 4.300 - 3.900 f. kr)
Tragtbægerkulturen (4.200 - 2.800 f. Kr)
Tidlig Tragtbægerkulturen (4.200 - 3.500 f. Kr)
Sen Tragtbægerkulturen (3.500 - 2.800 f. Kr)
Enkeltgravskultur (2.800 - 2.400 f. Kr)
Dolketid (2.400 - 1.800 f. Kr)
Oldtiden deles i 3 perioder Sten, bronze og Jernalder
Bondestenalderen eller yngre stenalder (4.000 - 1.700 f.v.t)
3.900 f.Kr. Yngre stenalder (3.900 - 1.800 f. Kr)
Yngre stenalder med det første landbrug i Danmark. Tragtbægerkulturens folk opfører dyssses og jættestuer.
2.800 f. Kr.
Engeltgravskultur og Grubbekeramisk kultur
Bronzealderen (ca. 1.700 - 500 f v t. )
Bronzealderen med gravhøje, Solvognen og HelleristningerÆldre bronzealder (ca. 1.700 - 500 f v t. )
Yngre bronzealder (ca. 1.700 - 500 f v t. )
Jernalderen (500 fvt - 750 e.kr. )
Keltisk Jernalder eller førromersk jernalder med de første landsbyer.
Oldtiden (ca. 12000 f. kr. - 800 f. kr.)
Ældre jernalder ( ca. 0 - 400 e. kr. )
Gemansk Jernalder med hjemmefremstillet jern
