Titel: Fastelavn
Kategori: Fest - Mærkedag - Fastelavn
Beskrivelse: Her på hjemmesiden fortæller jeg om fastelavns historie og oprindelse.
Fastelavn har oprindelse i en gammel katolsk tid, fastetiden sidste 40 dage før påsken.
Fastelavnstiden var med andre ord således en ædetid, hvor der blev spist til den hele stor guldmedalje.
Før i tiden var fastelavn grove løjer idet der kunne være gemt en levende kat i tønden foruden frådseri og druk i flere dage.
Fastelavn var ifølge de kristne den gamle hedenske vårfest – frugtbarhedsfest.
Den gang var der stor forskel på hverdag og fest. En hård hverdag giver en meget løssluppen fest når det går løs.
I middelalderen blev fastelavnstiden kaldt ”den gale uge” fordi man ud over at frådse i mad og drikke også klædte sig ud.
Fastelavnsmandag var skolefridag indtil 1960´erne. Denne dag brugte børnene til at gå rundt i byen og tigge slik, penge og kager fra byens befolkning.
Fastelavn falder 7 uger før påske og det vil efter vores kalender blive en dag mellem 1. februar og 7. marts.
Hele ugen optil fastelavn bliver den forberedt. Mange børnehaver og skoleklasser fremstiller fantasifulde masker og / eller dragter af uhyggelige skeletter, monstre eller diverse helteskikkelser fra tv, computerspil og internet.
Den sidste skoledag inden fastelavn bliver altid fejret med at slå katten af tønden. Den der slår tønden ned bliver kattekonge (eller kattedronning).
Mange indkøbscentre har også tøndeslagen, hvor der udover slik til børnene i tønden også vil blive præmie til den bedste udklædning.
I flere lokalsamfund er der i dag fastelavnssoldater som går rundt om søndagen og samler penge ind til en studietur. Med sig på turen har de en takkesang som de synger hvis pengegave.
Når en ung mand mødte en ung pige på gaden, slog han hende med riset. Det var også en udbredt skik blandt kærester at rise hinanden, og det var børnenes særlige ret ved fastelavn at piske de voksne vågne. Prisen for risningen var altid en bolle - deraf kommer traditionen med fastelavnsboller.