Tilbage

Titel: Argumentations analyse Toulmins model

Kategori: Skole - Lektiehjælp - Dansk - Analyse - Argumentation analyse

Beskrivelse: Her på Kreatit.dk finder du et oplæg til hvordan en Argumentations analyse kan se ud.

 

Beskrivelse

Dette er Studienets vejledning af argumentations analyse - det vil sige, analysere og karakterisere argumentation og argumentationsformer i en tekst. Ud over at vise dig, hvordan du griber en argumentations analyse an, så er den også god at læse, hvis du vil have overblik over og forstå de faglige udtryk, som er relevante, når du laver en argumentationsanalyse.
 

Hvornår bruger vi den? 

Modellen til argumentationsanalyse er velegnet for dig, som skal analysere sagprosatakster som

Artikler
Taler
Mundtlige taler
Fordrag
Debatindlæg
Politiske debatter
Ledere
Kommentarer
Læsebreve
Kronikker
partiprogrammer
Radioudsendelser
Film
 

Hvad er argumentation?

Argumentation er et begreb, som dækker over mange forskellige tale- og skrivehandlinger. Et argument kan betegnes som et sæt ræsonnementer, der enten støtte op om eller afkræfter et resultat eller en påstand. En argumentation menes at være mest overbevisende, hvid den bygges op opmkring noget objektivt så som fakta. 

Grundlæggende handler det at argumentere om at overbevise andre om bestemte synspunkter. Det kan ske i form af en forhandling, i en debat, i videnskabeligt bevisførelse, i et ræsonnement i artikel osv. Men det sker faktisk også til hverdag i de fleste almindelige samtaler, vi har med hinanden. 
 

Hvordan appellerer man til andre i sin argumentation?

Når vi taler om argumentation, kan det også være godt at kende til det rotoriske virkemiddel kaldet appelformer.
Appelformerne kaldes

• Etos - troværdighed
• logos - logik
• patos - følelser

Disse virkemidler er nogle, vi ofte benytter os af i forskellige kontekster og også i argumentation. 
Etos - troværdighed - Hvis en læge udtaler sig om noget medicin eller sygdom
Logos - logik eller fakta. Argumentet står skarper, hvis det støttes op af fakta evt. statistikker. 
Patos - følelser. Vække følelser hos modtageren. En der ved hvad modtageren står med i dagligdagen. En som har gennemgået det sammen som modtageren. 
 

Hvad er en argumentationsanalyse?

En argumentationsanalyse er en analyse af forskellige elementer i argumentet, og hvordan eller hvorvidt de hænger sammen og bevirker, at argumentet giver mening og står skarpt. 
De elementer vi kikker på er:

• Påstand 
• Belæg
• Hjemmel
• Styrkemarkører
• Gendrivelser
• Rygdækning

Påstand: En påstand er det synspunkt, som afsenderen kommer med, som de gennem deres argumentation forsøger at overbevise modtageren om. Når du skal finde påstanden i en argumentation, skal du spørge, hvad der er, at afsenderen vil have modtageren enighed eller tilslutning til. 
Belæg: Et belæg kan også kaldes begrundlse for påstanden. Her er det tale om den information, påstanden bygges op på. Her skal man altså spørge, Hvad grunden til påstanden er hos den argumenterende. 
Hjemmel: Hjemmelen er det, der binder påstanden og belægget sammen. En hjemmel bygges på et grundlag eller et synspunkt, der deles mellem afsender og modtager. Når hjemmelen skal findes i en argumentation, skal man spørge, hvordan påstanden og belæget bindes sammen. Alså hvordan man kommer fra belægget til påstanden. 
Styrkemarkører: En styrkemarkør lægger sig til påstanden og angiver, med hvilken overbevisning påstanden leveres. Styrkemarkører kan både påvirke en argumentation ved at forstærke eller ved at dæmpe. En styrkemarkør angiver, hvor sikker afsender er i sin argumentation. Styrkemarkører findes ved at kigge på afsenders sikkerhed i deres påstand eller måden den leveres til modtageren. Eksempelvis "Det bliver regnvejr i morgen!" - Den er kort og præcist med sikkerhed og styrke. "Det bliver måske regnvejr i morgen!" - Den påstand er en anelse dæmpet - ordet måske. 
Gendrivelser: Gendrivelser forbindes med styrkemarkører. En gendrivelse er der, hvor usikkerheder i påstanden bliver grebet fat i og tager hånd om, inden modstanden kan gøre det. Dette indikere at argumentationen er velovervejet og informeret, idet afsenderen har sin argumentation i flere lys og selv kan påpege og eventuelt modbevise usikkerheder, inden modtager gør det. For at finde gendrivelser skal man overveje, hvilke unddtagelser der gøres for den gennerele påstand. 
Rygdækning: Ved rygdækning i argumentation kigges der på, hvordan synspunkterne understøttes. Rygdækning knytter sig til hjemmelen. Rygdækning handler altså om, hvordan afsenderes erfaring og troværdighed støtter op om og styrker hjemmelen. Rygdægning kan opnås gennem fakta og egen erfaring, som understøtter, at afsenderen har en viden, der støtter op om det synspunkt, der fremlægges. For at lokalisere rygdækning i en argumentation skal du overveje, hvilke erfaringer afsenderen har, der giver hold i det generelle synspunkt.