Titel: Grundlovens indførelse hører om i historietimen
Kategori: Skole - Lektiehjælp - Historie - Grundloven
Beskrivelse: Grundlovens indførelse den 5. juni 1849 førte til at Dammark fik sin første demokratiske forfatning, tilknyttet historie.
Grundloven er Danmarks vigtigste lov. Alle andre love skal overholder grundloven.
I grundloven står der at det øverste magt i Danmark skal deles mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.
Den lovgivende - folketinget som vedtager alle de love, der gælder for Danmark
Den udøvende - kongen/dronningen og regeringen har myndighed til at gennemføre de regler, som er vedtaget af den lovgivende magt. Danmark fik i 1849 et såkaldt tokammersystem bestående af Folketinget og landstinget.
Den dommende - domstolen som har myndighed til at træffe enedelige afgørelser i retslige konflikter, som forelægges domstole som retssager.
Grundlovsdag
Hvert år fejre vi grundlovens indførelse den 5. juni med politiske møder og kalder dagen for grundlovsdag. Før i tiden var det en helligdag, og der med en fridag. Men det er nu blevet lavet om, så det ikke er automatisk at far og mor har ret til at holde fri. Grundlovsdag er offencielt flagdag. Alle offentlige bygninger hejser flaget.
Hvem underskrev grundloven
Frederik den 7. underskrev den første grundlov og satte dermed Frederik den 3.´s før-demokratiske forfatningslov kongeloven ud af kraft.
Hvad indeholder grundloven
Grundloven består af 9 kapitler.
| Kapitel I | Regeringsformen | |
| Kapitel II | Kongen og arvefølgen | |
| Kapitel III | Kongen og ministrene | |
| Kapitel IV | Rigsdagen · Folketinget og Landstinget | |
| Kapitel V | Tingene og lovgivningen | |
| Kapitel VI | Rigsretten | |
| Kapitel VII | Folkekirken og religionsfrihed | |
| Kapitel VIII | Borgernes rettigheder og friheder | |
| Kapitel IX | Ændringsregler |
Ændringer af grundloven
Ændringer af grundloven:
1866 ændringer af grundloven
- Paragrafferne om valgret og valbrahed til folketinget.
- Landstingets sammensætning og valgmåde blev ændret
1915 ændringer af grundloven
- kvinder og tjenestefolk uden egen hustand fik stemmeret
- Fremtidige grundlovsændringer kun kunne gennemføres ved folkeafstemning, hvor mindst 45 % af samtlige vælgere stemte for.
1920 ændringer
- I forhold til Islands selvstændighed
- begrænsninger af kongens eneret til beslutninger vedrønde landets udenrigs- og forsvarsforhold.
1953 ændringer
- landstinget og dermed tokammersystemet blev afskaffet
- Grønlands status blev ændret fra koloni til amt
- Kvindelig tronarvefølge blev indført, hvis den siddende regent ikke havde nogen sønner.
