Titil: Isbehandling af skader
Kategori: Skole - Skader - Isbehandling
Beskrivelse: Isbehandling af skader kan være en effekttivt behandling af skader.
I århundreder har vi vidst, at lokale nedkølinger kan være en effektivt behandling eller hjælpebehandling ved mange problemer i led eller muskler. Is selvfølgelig bruges rigtigt og forkert. Her kommer nogle råd og vejledning.
Ved akutte skader
Ved akutte eller pludseligt opståede smerter er isbehandlingen næsten altid en effektiv førstehjæl.
Det gælder f.eks akut hold i nakken, brysthvivelsøjle eller lænd, men også forstuvning, forstrakning eller forvredning af
- fod
- ankel
- knæ
- hofte
- hånd
- håndled
- albue
- skulder
Selvom isen er mest effektiv den første tid efter en skade, så kan den også ofte hjælpe senere på spændte musler og/eller væskeansamlinger omkring det overbelastede led.
Små børn samt svækkede ældre bør ikke bruge isbehandling. Grunden er at de ikke er så gode til at regulere kropstemperaturen.
Det samme gælder for alvorlig sygdom i hjertet, problemer med kredsløbet, hvis der er nedsat følsomhed i huden, eller på et område af huden, hvor der har været forfrysninger.
Pauser i isbehandlingen
I sjældne tilfælde vil isen medføre ubehag ud over kulden. Er dette tilfældet, stop helt op. Hvor lang tid isen skal ligge på det område, der skal nedkøles, afhænger af
- almentistand
- alder
- bygning
- specielt hvor tyk muskulaturen er på stedet, hvor isen skal ligge.
På tyndere muskellag bruges isen i kortere tid end på muskellag med tykkere muskellag.
Hovedreglen siger at vi skal starte med 5 min med is og så 1 times apuse. Hvis det ikke giver ubehag, kan vi forlænge tiden til først 10 minuter og derefer 15 minutter. Hold altid mindst 1 times pause mellem hver gang. Brug ikke isen i længere tid, da det så kan forværre smerterne eller føre til forfrysninger.
Brug hvad du har ved hånden
Normalt føles isen først kold, så brændende, og til sidst kan vi blive følelsesløse. I princeippet kan vi bruge hvad som helst, der er koldt, hvis det har en brugbar facon. små fryseelementer som de, der bruges i køletasker, er egnede til at ligge på. De er velegnede f.eks til brysthvivlesøjlen eller lænden.
Til nakke, arme og ben kan vi bruge en pose frosne ærter, en vandtæt pose med knust is, en pose med iskugler til drinks eller frosset brun sæbe i blød plastemballage.
I sportsforretninger, hos Matas eller på apoteker kan man også købe gelposer, der er beregnet til formålet. Nogle udvikler kulde, når de bliver vredet, andre skal køles ned. Allle disse former har en fordel, at de kan forme sig efter den del af kroppen de skal lægges på, også efter er frosset.
HUSK ALTID AT BRUGE ET STYKKE STOF MELLEM DEN FROSNE DEL OG VORES KROPPE.
Ved lændesmerter
Ved lændesmerter med eller uden iskias virker isen mest effektivt, hvis vi ligger på gulvet med en pude under nakken. Lårnene skal være lodrette og benene bøjede, så underbene kan hvile på en stol eller en skammel. Hvis det er for svært at komme ned i denne stilling eller op igen, så kan vi ligge på ryggen på sengen med godt bøjede ben og en stor pude under knæerne.
Lændesmerter er tit værst om morgenen. Så kan det være en fordel at bruge is, inden vi står op. Har vi ikke nogen, der kan hente isen, så kan vi have den liggende i en køletaske ved siden af sengen.
Hvis kiropraktoren ikke har sagt andet, skal isen ligge på tværs af lænden lidt over bæltestedet også selvom det gør ondt et andet sted, f. eks balder eller ben.
I nakken og på arme eller ben kan vi lægge den indpakkede is på det overbelastede område, og binde den fast med f.eks et halstørklæde.
Hvordan virker is?
Isen virker på 3 måder:
- smertestillende
- afslappende på musklerne
- får hævelsen til at falde
Afkølingen nedsætter funktionen i de nerveender, der registrerer smerte. Samtidig passerer impulserne langsommere igennem nerverne. På den mpåde opstår der en smertestillende effekt.
Når hud og muskler bliver afkølet, sker der føste en sammentrækning af blodkarrende, derefet udvikder karrene sig i perioder. Det kan medfører større blodtilførsel, især til musklerne, som så reagerer ved at slappe af. Den afslapppende effekt kan blandt andet udnyttes, hvis vi gerne vil træne de muskler, der udfører det modsatte arbejde af dem, der er spændte.
Den kraftige blodgennemstrømning medfører også, at affaldsstofer, der irriterere de omkringliggende væv, hurtigere bliver ført væk. På den måde får det hævelsen til at falde hurtigere.
Varme virker modsat og vil ofte forværre smerterne, hvis der er tale om et akut problem. Hos ældre kan varme dog nogle gange have en lindrende virkning.