Skole

Det er vigtigt at kunne sit skolearbejde

Tilbage

Titel: Lyrik analyse

Kategori: Skole - Lektiehjælp - Dansk - Analyse - Lyrik analyse

Beskrivelse: Her på Kreatit.dk finder du et oplæg til hvordan en Lyrik analyse kan se ud.


OBS! Vær opmærksom på at digt- og lyrik analyse er det samme!
 

Om lyrik

Lyrik og poesi er det samme. Lyrik kendetegnes ved at være litteratur i bundet form - altså en tekst bestående af strofer.

Digtformen er specielt velegnet til at udtrykke stemninger, følelser, tanker og oplevelser.
 

Sådan laver du en digt analyse


Når du analyserer lyrik, er det en god ide at se på følgende:
 

Præsenter digtet

Hvilket slags digt er der tale om?

  1. Episk digt: Fortæller den en historie /et forløb
  2. Dramatisk digt: Skildrer den oplevelser, tanker, følelser i evt. replikker
  3. Lyrisk digt: Her er ingen historie, men er i stedet bestående af tanker, holdninger, meninger, stemninger og følelser. Oftest fremstår disse digte meget personlige.
  4. Knækprosa: Er faktisk en almindelig skønlitterær tekst, der er "knækket", så det rent visuelt ligner et digt. 
  5. Vinyllyrik: Digte som er skrevet af musikere. Det er /kan være svært at afgøre hvilken gruppe denne slags lyrik tilhører, og det kan være nødvendigt at argumentere for flere forskellige.

Komposition


Hvordan er digtet bygget op?
  1. Strofer: antal, længde
  2. Vers (linierne i storfen): antal
  3. Kronologisk handling? - fortælles det i den rækkefølge som tingene sker?
  4. Flash back? (ses der tilbage i tiden=?
  5. Fortalt tid? (hvor længe strækker tiden i fortællingen sig over? sekunder, minutter, timer, år?
  6. Refleksion - Gør fortælleren sig nogle overvejelser over et alment problem.

Synsvinkel /fortællertype

Hvilken fortæller har digtet?
Når du har at gøre med et episk digt, kan du se på, om det er tale om: Har du til gengæld at gøre med et lyrisk eller dramatisk digt, så vil der ikke længere være tale om en fortæller, men om et digter jeg eller om digtets stemme.

Miljø


Hvordan skildrer digtet miljøet?

Samme iagttagelser som hos romaner og noveller, se Miljøbeskrivelse.

Personkarakteristik

Hvordan beskrivese personerne i digtet?

Samme iagttagelser som hos romaner og noveller, se personkarakteristik
 

Sprog og stil

  1. ordvalg
    • Navneord: positive-negative-neutrale?
    • Udsagnsord: nutid-datid? Hvordan er det medat give digtet handling og bevægelse?
    • Tillægsord: minusord, plusord eller neutrale ord?
    • Klicher?
    • Slang?
  2. Stil: Høj (højtideligt sprog) - normal - lav (slang)
  3. Billedsprog: 
    • Metafor. Ex et landkort af bekymringer
    • Sammenligninger. Ex smuk som en rose eller stærk som en okse
    • symboler. Ex due=fred
    • Besjæling (når døde ting får menneskelige egenskaber) fx stenen græd
    • Personificering (et udtryk, hvor abstrakte forhold fremstilles som menneskelige væsner) Ex. Døden er en gammel mand. 

Rim

Enderim (stavelserim)
  1. Krydsrim (abab)
  2.  Parrim (aabb)
  3. Omsluttende rim (abca)
Bogstavrim
Alliteation: De første lyde i de betonede stavelser er ens, som fremkalder en rimvirkning. Ex hulker og hvæser, Bruser og blæser.
Assonans: Kaldes også et halvrim. Her beror rimet på bestemte lyde, især vokaler, som inde i ordene stemmer overens. Fx Hulker og bruser, galer og haler. 
 

Tema

Hvilke tema/temaer behandler digtet?
 

Identifikation

Hvordan formår digtet at få læseren til at leve sig ind i digtet?
 

Budskab eller hensigt

- Hvad vil forfatteren sige med digtet?
- Kommer fortatterens egen holdning til udtryk igennem digtet? Hvis det er tilfældet, hvordan ses det så?
 

Perspektivering

Kan digtet relateres til noget i din omverden generelt? Det kan være noget du har set i tv eller på film, oplevet med familie/venner, læst på nettet/ i avisen. 
 

Din mening

Hvad er din personlige mening om digtet? Hvad kan vi bruge det til?

Et sidste råd: Analysen skal ikke følges slavisk, og det er heller ikke sikkert at alle punkter passer på netop det digt du skal analysere. Måske kan du finde andre vinkler, som du synes giver mere menig at uddybe. 
 

Siden er opdateret den 08-02-2026