Tilbage

Titel: Novelle analyse - i dansk lære vi at analyser en novelle

Kategori: Skole - Lektiehjælp - Dansk - Analyse - Novelle analyse

Beskrivelse: Her på Kreatit.dk finder du et eksempel på en Novelleanalyse.

 

Når du skal analyserer en novelle, er der en række punkter, som kan være relevante at kigge nærmere på.

Inden du skal analyserer en novelle, vil jeg gerne at du læser novellen grundig igennem. Dernæst vil jeg gerne at du studere, hvad du har behov for at finde frem til i novellen. Det vil sige punkterne i analysemodellen. Så er det tid til at nærlæse novellen igen. Denne gang med det fordel at kunne notere stikord og sidetal på

I denne model kan du læser mere om, de enkelte punkter i analysen. Husk, at det ikke er nok blot at komme omkring alle punkter, men også at

kunne skrive det sammen til en sammenhængende analyse og fortolkning. Jeg vil anbefale at starte med at lave nogle stikord. Eventuelt kombinere det med markering i selve novelle teksten. Hvis novelle en en bog, tag eventuel kopi af nogle sider og lav markering i siden med kommentar evt. hovedperson i afsnittet som omhandler hovedpersonen.

Analysemodellens punkter

• Referat
• Komposition
• Fortæller
• Synsvinkel
• Miljø
• Personkarakteristisk
• Sprog og stil
• Tema og budskab
• Perspektivering

• Referat - Hvad handler novellen om?

Et kort referat af novellens handling. Husk at bruge egne ord. (Det er ikke sikkert, at du skal have et refarat med i opgaven, men kan være en god ide, som en form for indledning.

• Komposition - Hvordan er novellens opbygning?

Hvordan starter novellen. Starter historien in medias res - kastes læseren direkte ind i handlingen? Eller begynder novellen med en introduktion af handlingen eller måske en præsentation af miljøet eller personerne? 

Derudover kan vi se på brug af f.eks flashbacks og klimaks, samt om slutningen er lukket eller åben.

Har novellen en kronologisk opbygning indtil det endelige opgør i slutningen af bogen.

 

• Fortæller - Hvem fortæller historien?

• Der er 2 typer fortællertyper: Førstepersonfortælleren (jeg-fortælleren) og tredjepersonfortælleren.
• Førstepersonfortælleren er nem at genkende, da vi genkender jeg-formen. F.eks "Jeg blev meget lettet, da jeg fik det at vide". En første gør det lettere for læseren at få adgang til hovedpersonens tanker og følelser.

Tredjepersonfortæller, så beskrives alle personerne i novellen i tredjeperson. F.eks "Hun sørgede stadig over ham 2 år efter ulykken". Husk at være opmærksom på om tredjepersonsfortælleren er en alviden fortæller (har vi som læser adgang til alle personernes tanker og følelser) eller en personbundet fortæller (dvs kun har adgang til 1 persons tanker og følelser - resten af personerne beskrives udefra).  

• Synsvinkel - Hvorfra ser læseren begivenhederne?

• 
  Synsvinkelen er forbundet med fortælleren. Det handler om netop, hvorfra læseren ser det, eller forfatteren ønsker at læseren skal se begivenhederne?.
• De 4 typiske synsvinkler er:

• Overpersonal synsvinkel - læseren ser mere, end personerne i novellen gør.
• Personal synsvinkel - læseren ser det samme, som en af personerne i novellen. Typisk fofatterens synsvinkel.
• Begrænset personal synsvinkel -læseren ser/ved mindre end novellens personer gør.
• Kombineret synsvinkel - Der skiftes mellem ovenstående synsvinkler.

• Miljø - Hvor finder novellen sted?

•  
• Møljø kan dække over flere forskellige ting. Så som

• Hvilket geografisk sted foregår novellen (er det i byen eller på landet, i Danmark eller USA? er vi i storbyen eller lille landsby). Handlingen kan naturligvis også veksle mellem by og landsby eller i Danmark og i udlandet.  
• Hvilket socialt miljø befinder personerne sig i (rigt eller fattig, ungt eller gammel, dansk eller etnisk?)
• Er det et realistisk eller urealistisk miljø (overnaturlige elementer)?

Ofte er miljøet beskrevet gennem karakterne (personerne). F.eks kan beskrivelsen af et hjem sige noget om personen er personerne, der bor der.

• Personkarakteristisk - Hvordan handler personerne, hvad er deres indbyrdes forhold?

•  
• Når vi laver en personkarakteristik, så behøver vi ikke at karakterisere alle personerne. Vælg evt. de vigtigste personer ud og koncentrer os om dem. Vi vil typsk vælge hovedpersonen. Det er naturligvis også den der er beskrevet bedst i novellen.

I personkarkteristikken kan du både give:

• en ydre beskrivelse (alder, tøj, hårfarve osv.)
• en indre beskrivelse (personlighed, tanker, værdier osv.). Husk at referere til konkrete iagttagelser i novellen.

Det kan og være relevant at kikke på personens handlinger og årsagen til disse samt undersø om personen gennemgår en udvikling i løbet af novellen.

Jeg vil også mene at det kan være relevant at beskrive personens forhold til novellens øvrige personer.

Det kan være forholdet til:

 

• medlemmer af familien, specielt hvis der er et eller flere familiemedlemmer som personen har et specielt forhold til.
• venner eller veninder
• Kollega og eller chefen
• Kærsten
• evt. dyr

 

• Sprog og stil - Hvordan formidles fortællingen?

• Er sproget simpelt eller kompleks, hvilket ordvalg gør novellen brug af, og anvendes der billedsprog? Du kan gøe dig mange interssante tanker om sproget og stilen i novellen, men husk altid at binde det sammen med din analyse. Kom gerne med reference fra novellen.
• Du kan gøre dig mange tanker om sproget og stilen i novellen, men husk altid at knytte det sammen med din analyse.
• Overvej f.eks.:

• Hvilken betydening har et moderne, let sprog for historien? Hvad med et svær og gammeldags sprog?
• Gøres der brug af dialekt/slang? Er ordvalget dagligdags eller mere "fint"? Hvad viser det om miljøet eller det sociale lag?
• Bruge novellen billedsprog (symboler, sammenligninger, metaforer, metonymi) Hvilken funktion har billedsproget for fortællingen?

Symboler i noveller -visse genstande, farver, begivenheder, navne eller ord kan have en symbolsk betydning i novellen. (duen = fred, uglen = kkogskab). Dyr kan altså have symbolsk betydening,

Sammenligninger - Ting sammenlignes med noget andet (dine øjne er blå som himlen)

Besjæling -Døde ting får menneskelige egenskaber. (stenene græd, græsset sang)

Metafor. Ordbilleder vi kan tolke. (dine øjne er himlen)

Metonomi. talefigurer - fælles betegnelse for de vendinger, dvs. billeder, ordstillinger, gentagelser og klangvirkninger, hvormed sprogbrugeren søger at skabe interesse og appel gennem sin tale.

 

Tema og budskab - Hvad handler novellen egentlig om?

Når du laver en novelleanalyse, så er det vigitgt at komme med et bud på novellens centrale tema (identitet, ungdom, familieproblemer osv.). Husk at underbygge temaet i novellen udervejs.

Når du har styr på novellens centrale tema, så er det også værd at komme ind på novellens budskab ( hvis der er et).

Tænk over følgende: Hvad prøver forfatteren at fortælle gennem novellen/hvad er hensigten med denne novelle? Hvad betyder novellen i forhold til temaet?  Giv gerne eksempler.

 

• Perspektivering - Relaterer novellen til noget uden for sig selv?

• En novelle kan perspektiveres på flere forskellige måder:

• Til litteraturhistorien - Er teksten typisk for perioden, den er skrevet i?
• Til forfatterskabet - Er novellens tema, komposition eller fortæller typisk for forfatterskabet?
• Til andre tekster - Har du læst andre tekster (måske også i novellegenren), der behandler samme tema? sammenligne evetuelt disse værker. 

•