Blomsterbinding

Der er altid en glæde ved at give og modtage en dekoration

Tilbage

Titel: Bunddække er en vigtig i en dekoration

Kategori: Blomsterbinding - Materialer - Bunddække

Beskrivelse: Med bunddække mener jeg dekorationsmaterialer til at dække bunden af dekorationen. Det kan være ler eller oasis.

 

Beskrivelse
Med bunddække mener jeg det som kan anvendes for at dække helt bunden af dekorationen om det så er leret eller oasisen. Bunden skal dækkes helt, inden vi begynder at sætte pynt i, og vi skal huske, at det er ved det grønne bundmateriale at vi giver dekorationen den grundlæggende facon.
Som bunddække generelt kan følgende anvendes:
Barkstykker
Gran
Lavgrene
Mos
Muslinger blå og hvide
Ranker af efeu
Rødder
Større pynteblade
Svampe
Tilancia
Trolderødder
Vi kan anvende alle former for stedsegrønt i juledekorationer - alle slags gran og fyr, men også buksbom, tuja, taks, ene, cypres etc.

Farver
Der er ingen begrænsning på valg af farver. Det er bare et spørgsmål om at skjule den kedelige brune farve som leret har eller blokken af oasis. Jeg vil synes at det er godt at se lidt på de farver blomsterne som er tiltænkt dekorationen.

Anvendelse
Barkstykker, Grene med lav på og rødder af en hver art kan være med til at få dekorationen til at fylde lidt mere i bredden og længden.
Tilancia kan være meget dekorativt når det hænger ud over en høj dekorationsskål.
Ranker af efeu kan være med til at forlænge dekorationen så den forsætter ned på bordet, typisk til en lavere dekoration.
Husk at det kan tænkes at der med fordel kan klippes af i længden og tilføjes dekorationen på modstående side så det ser ud som om at den gennembore dekorationen.
Det kan måske også være en sjov ide at prøve at lime et stykke barkforlængere på urtepotten. Det vil da se ud som om at barken skærer ned igennem urtepotten.
Rødder er efter min mening med til at give dekorationen liv. Trolderødder er typisk med krogede grene mere markende og bryder det lige linjer i dekorationen.
Muslingskaller synes jeg er dekorative og det både de blå og de hvide. Jeg vi naturligvis kun anvende blå muslingeskaller til dekorationer med blå blomster og hvide muslingeskaller til dekorationer med hvide blomster.
Større pynteblade kan vi bruge til at danne en markant deling mellem dekorationen og oasisen eller leret.

Andet
Af andet bunddække kan jeg nævne nogle lange tynde strå som er flettet. Det kan også være at vi samler nogle grene så de danner en stjerne eller evt. et kantet hjerte. Med nogle tyndere grene fletter vi det inderste af hjertet eller stjernen.

Siden er opdateret den 28-06-2023