Blomsterbinding

Der er altid en glæde ved at give og modtage en dekoration

Tilbage

 

Dekoration i kræmmerhuse - hængende
 

 

Når du skal lave en dekoration i et kræmmerhus skal du starte med at forme et lille klump ler til en spids, og læg det i bunde af kræmmerhuset, pakket ind i folie eller sølvpapir. Grunden er at det får kræmmerhuset til at hænge pænere.

 

Skær derefter et stykke oasis til, så det passer nogenlunde til kræmmerhuset og lad det stikke 3-4 mm op over kanten. Husk at det behøver kun at nå 5-6 cm ned i kræmmerhuset.
Når vi skal pynte kræmmerhuset er det lettest at arbejde med det, når det står i et højt glas eller karaffel, så vi kan have begge hænder fri.
Hvis skal hænge på en væg eller i et vindue - vil vi oftest sætte mest pynt foran. men for ikke at kræmmehuset skal tippe forover, skal vi huske at få en tyngde bagtil. Det kan foreksempelvis gøres ved at sætte nogle lidt længere kviste grønt bagtil eller snyde og sætte hanken fast lidt længere fremme end vi ellers ville.
Start med at sætte alt det grønne i og eventuelle større pynteblade som skal hænge ned langs kræmmehuset.
Husk at hvis det er et købe kræmmerhus så med jævne mellemrum at tage fat i hanken og tjekke om kræmmerhuset hænger lige.
Fyld derefter pynten i.
Når kræmmerhuset er helt færdigt kan vi sætte hanken på, hvis kræmmerhuset er hjemmelavet.

Hanken kan være af papir eller karton, men den går naturligvis let i stykker eller bliver krøllet. I stedet for kan vi bruge silkebånd. De kan anvendes enten som de er, eller snoet omkring en elefanttråd. Det er også muligt at flette en hank af bløde kviste såsom gyvel-, pil- eller birkegrene.På begge ender af hanken bindes et stykke tyndt ståltråd, som føres ned mellem kræmmerhus og oasis og stikkes ind i denne. Et par søm eller knappenåle stikkes derefter fra ydersiden gennem kræmmerhuset og ind i oasisen, hvorved det hele holdes sammen.
Løft nu forsigtigt i hanken for at se, om balancen er i orden og hanken kan holde. Hvis kræmmerhuset tipper lidt, kan vi flytte hanken lidt eller sætte noget ekstra pynt foran eller bagpå dekorationen.

Siden er opdateret den 26-10-2020