Fantasien

Kreativiteten og fantasien starter her

Tilbage

Titel: Bolsjer - Grundopskrift på hjemmelavet bolsjer

Kategori: Fantasien - Børneopskrifter - Bolsjer - Grundmasse

Beskrivelse: Her på Kreatit.dk finder du en grundopskrift på hjemmelavet bolsjer. 

 

Redskaber til bolchekogning:

  1. En rustfri stålkasserolle med låg (husk ikke aluminium)
  2. Bageplader
  3. En lille si
  4. Sakse
  5. Decilitermål
  6. Bolchetermometer til mindst 180 grader (kan købes hos matas og andre hobby forretninger)
  7. En vægt
  8. 2 plastskrabere (kan købes hos matas og andre hobby forretninger)
  9. Teflonvæv til at ælte på ((kan købes hos matas og andre hobby forretninger)
  10. Madolie med en neutral smag evt. madelolie kan være solsikkeolie eller rapseolie
  11. Naturlige smags- og farvestoffer.
  12. Evt. 2 ml. målesprøjte til hurtigt opmåling af smag.
 

Ingredienser - Grundmasse til 1 portion bolsjer

100 gram vand
450 gram almindelig sukker
125 gram druesukker

smag og farve tilsættes til sidst - se efterfølgende opskrifter.

Fremgangsmåde:

  1. Mål først vand, sukker og druesukker af i hver sin skål.
  2. Kom så vand, sukker og druesukker i gryden uden at få sukker på grydens kanter. Sæt straks gryden på varmen og kog massen ved fuld varme MED låg og UDEN omrøring.
  3. Efter kort tid kan du høre massen bobler og se, at der kommer vanddamp ud under låget.
  4. Når dampen aftager efter et minut. koges videre UDEN lågUDEN omrøring og MED termometer i gryden. Hold øje med temperaturen, det går langsomt i starten og hurtigt til sidst. Varm bolchemassen til 162 grader uden omrøring
  5. Når bolsjermassen er præcis 162 grader - hæld massen ud på det smurte teflonvæv
  6. Køl lidt af, og tilsæt så farve. 
  7. Ælt massen godt med skraberne til den er håndvarm
  8. Tilsæt smagsstoffer sidst
  9. Den afkølede masse håndæltes

Rengøring:

Gryden gøres nemmest rent efter brug ved at stille den i blød i lunkent vand. Efter kort tid er sukkermassen opløst (også hvis den skulle være brændt på) og efterfølgende kan skylles af.

Tips og fejlfinding

Kogning i aluminiumsgryde kan gøre at masen krystalliseres og bliver porøs. Det er vigtigt at der hverken kommer vand eller sukkerkrystaller i den færdigkogte masse, for så kan den også blive krystalliseret.

Forholdet mellem druesukker og sukker må ikke ændres, så bliver bolcherne for bløde eller for skøre.

Lavere temperaturer end 157 grader C giver bløde, klistrede bolcher.

Højere temperaturer end 165 grader C kan give en brun, branket bolchemasse. Smagen kan dog ofte camoufleres med lakrids/salmiak).

Bolchemassen æltes bedst på en lun plade (ikke for varm, ikke for kold).

Bolchemassen med pulver i (lakrids, titandioxyd) samt med peanuts bliver hurtigere stiv. Start derfor altid med disse opskrifter, men vent til pladen er blevet lun.

Siden er opdateret den 21-08-2023